Tidens vise leder menneskeheden fremad og opad mod nye bevidsthedshøjder. Bag urgamle myter, helligsteder og eventyr skjules høj kosmisk viden: f. eks. symboler for livets vej, for egoisme, sort magi og mødet med ”dommedagen”, for hvid magi og kærlighedens altbesejrende magt, og for den kosmiske bevidstheds indtræden. Vi arbejder med Martinus tekster omkring disse emner.


Et guddommeligt forsyn råder bag menneskehedens udvikling fra dyr til menneske. Vor historie udgøres af en lang række kulturepoker, der i fortiden blomstrede op for atter at gå til grunde. Hver periode havde sin særlige kultus og kultur med guder, ritualer, templer og kunst. Nu minder ruiner og arkæologiske fund om svundne tider, ligesom levn fra disse tidsaldre er videregivet som fortællinger om verdens og menneskets oprindelse, om forholdet til det hinsidige - og om tidens moral og etik. I symbolsprog berettes om udviklingen og tildragelserne på livets vej, om at det gode i den sidste ende alligevel overvinder alt, at det slutter med et guddommeligt bryllup og dette at leve som kongelig af byrd i rigdom og salighed til sine dages ende.

​

Fortællingerne findes nedskrevet som religiøse tekster og i folkenes fortælletradition i form af myter, legender, lignelser og eventyr.
Forsynets opgave var og er at inspirere til følelses- og intelligensmæssig udvikling og dermed til kulturens fornyelse, at introducere nye tanker, ideer, tekniske finesser, højere moral og at plante håb om forløsning fra en ofte overlevelsespræget hverdag med store savn, sult, ufred, lidelser og alt for tidlig død. Martinus taler om en verdensgenløsning, hvis mål er at udvikle vor kærlighedsevne, for dermed frisætte os fra dyrerigets trængsler, hvor den kosmiske bevidsthed genskabes gennem mødet med ”det ubehagelige gode”. Vejviserne gennem ”sørgmodighedens sumpe” er verdensgenløserne. De var tidens vise, hvoraf nogle inkarnerede fra en højere verden. De var langt foran samtiden i udvikling.

​

Tidligere slægter var stærkt følelsesbetonede og måtte have vejledning i form af spændende eller underfundige historier. Også Kristus fortsatte denne metode ved at tale til sine disciple i lignelser. Men nutidsmennesket vil forstå sammenhængene i livet. I lyset fra kosmologien udtrykker de overleverede fortællinger den evige visdom. Deres indhold er reflekser af den kosmiske virkelighed bag den fysiske tilværelse